23948sdkhjf

Ung bygningssnedker vil snuppe guldet i Budapest

Forberedelserne til EuroSkills i Budapest er gået ind i sidste fase for vinderen af DM i Skills for bygningssnedkere, Justian Raahauge.

Gennem de sidste måneder har hverdagen stået på træning på Roskilde Tekniske Skole, hvor arbejdsprocesser og teknik finpudses til mindste detalje, så tidsforbruget og kvaliteten står mål med det, der kræves for at opnå en topplacering.

- Det er rigtig fedt at få lov til virkelig at fordybe sig i håndværket og bare nørde teknikker og processer, som man ellers ikke ville få mulighed for. Det er inspirerende og for et konkurrencemenneske som mig, er det meget motiverende at udfordre mine evner til det yderste, siger Justian Raahauge.

Der er dog flere ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis man skal deltage i EuroSkills, forklarer Justian Raahauge. Han har i de seneste måneder haft fri fra sit arbejde som svend hos Exponent A/S i Glostrup for udelukkende at fokusere på træningen. Alt imens dækker Roskilde Teknisk Skole en stor del af udgifterne til blandt andet træner og træningsfaciliteter, men derudover er der også behov for yderligere støtte.

KPK Døre & Vinduer har været involveret som sponsor i flere af de seneste års Skills-konkurrencer, og hos vinduesproducenten er det naturligt også at bidrage til at understøtte Justian Raahauges deltagelse gennem et sponsorat, så han blandt andet kan bruge mere tid på træningen:

- Skills er med til at sætte fokus på det gode danske håndværk, og det er ikke mindst med til at skabe interesse om håndværksfagene, siger salgschef Peter Bechmann.

Justian Raahauge fortæller desuden, at han går efter at inspirere på den fornemste vis – nemlig ved at snuppe guldet i Budapest:

- Top tre må være den officielle målsætning, men jeg går da 100 procent efter sejren. Ellers kunne jeg ligeså godt lade være med at stille op, fortæller Justian Raahauge, der siden sejren ved DM i Skills har udmærket sig yderligere ved at modtage fagets højeste ære – medalje af sølv – ved sin svendeprøve.

Træner for Justian Raahauge er talenttræner Peter Hansen fra Roskilde Tekniske Skole, som ligeledes stod bag Frederik Riber, der hjemtog en såkaldt Medallions for Excellence ved sidste år WorldSkills i Abu Dhabi. Netop Frederik Riber tropper snart op på Roskilde Tekniske Skole for at agere sparringspartner med Justians Raahauge.

rg

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078