23948sdkhjf

Afvikling af eksportfremme vil skade SMVerne

I en pressemeddelelse fraråder Dansk Byggeri fraråder at fjerne tilskud til eksportfremme.
Støtte til eksportfremme er af vital betydning for mange små og mellemstore virksomheders mulighed for at få fodfæste på eksportmarkeder, siger eksportkonsulent Henriette Thuen

- Dansk Byggeri støtter alle initiativer som har til formål at reducere de administrative byrder. Ifølge Jens Hald Madsen (V) er dette ellers baggrunden for regeringens ønske om at fjerne eksporttilskuddet. Men når det handler om eksportstøtte, har vi opbygget et system, som forholdsvis enkelt kan hjælpe virksomheder med eksportpotentiale ud på nye markeder.
Det er især af stor værdi for de mange små og mellemstore virksomheder, siger eksportkonsulent Henriette Thuen, Dansk Byggeri, i en kommentar til finanslovens besparelser på eksportfremme.

Ifølge Henriette Thuen er virksomhederne oplevelse og erfaringerne med eksportfremmeordningen positive.

- SMV’erne ved hvilket produkt de får, når de henvender sig til Danmarks Eksportråd. De mødes med en dansktalende konsulent, som har mange erfaringer med det pågældende marked, idet Danmarks Eksportråd er på stedet via de danske repræsentationer, og har den daglige berøring med markedet. På flere repræsentationer har vi tilmed specialister til rådighed, som eksempelvis byggeattacheer, der kan sikre en målrettet og veldefineret entre på det konkrete marked.

Der er til næste år afsat 10,4 millioner kroner til eksportfremme, men det i udkastet til finansloven helt bortfalder i 2006.

- Det er ærgerligt for det danske arbejdsmarked og dansk eksport. Den seneste evaluering af tilskuddene til eksportfremme fra 2003 viste, at en indsats på 1,5 millioner resulterede i eksport for ca. 10 millioner. Det handler altså også om danske arbejdspladser, slutter Henriette Thuen og opfordrer på den baggrund regeringen til at bevare tilskuddet til
eksportfremme.

Kilde: Dansk Byggeri, pressemeddelelse fra d. 14. september 2004

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079