23948sdkhjf

Multiform uddanner lige ved fabrikken

Arkitekter, indretningsarkitekter og designere hos køkkenproducenten Multiform får fremover et samlet uddannelsescenter, hvor de skal uddannes og trænes i virksomhedens sortiment af snedkerkøkkener.

Uddannelsescenteret får plads i Herning i den nuværende Multiform-butik, Kubik Indretning, hos indehaverne Dorte Brandt og Karin Olesen.

- Vi glæder os rigtig meget til, at vores butik også bliver centrum for uddannelse og samlingssted for fagfolk med samme passion som os, siger Dorte Brandt, der sammen med Karin Olesen har været en del af Multiform siden 90’erne.

Et oplagt valg
Det er ikke tilfældigt, at det nye uddannelsescenter bliver placeret på den jyske hede.
Siden 1984 er alle Multiform køkkener blevet produceret i snedkeriet i Kibæk fra Herning, og det giver de optimale vilkår for uddannelsen:

- Snedkeriet giver os alle muligheder for, at kursisterne kan fordybe sig i design, materialer og detaljer, når dele af undervisningen skal foregå i snedkeriet. Det gør en stor forskel, når man både kan høre om, se og føle de produkter, som man skal lave gennemtænkte løsninger med, siger Michael Oversø, adm. direktør i Multiform.

Det nye uddannelsescenter står klar til de første kursister i januar. Uddannelsen gælder for arktiketer og andre fagfolk fra de seks lande, hvor Multiform har butikker. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109