Det PEFC-certificerede areal i landet steg med 120.000 hektar i andet kvartal i år. Bergvik er Sveriges næststørste skovejer med 1,86 millioner hektar, skriver den svenske avis Skogsland. Bergvik skal gennemgå en revision inden virksomheden får PEFC skovbrugscertifikatet. En anden stor aktør indenfor skovbrug, Skogsällskapet, har øget det certificerede areal med 50.000 hektar siden marts. Når det gælder skovejerforeningen er Södra kommet længst. Omkring 60 procent af det totale medlemsareal er nu certificeret og foreningen regner med at certificere yderligere 100.000 hektar om året i perioden 2004-2006, skriver den svenske avis Skogsland. Både Mellanskog og Norrskog har 26 procent af medlemsarealet certificeret. Totalt har omkring 21.000 private skovejere nu klaret PEFCs krav.