23948sdkhjf

Stort opbud af dansk design i Milano

To danske fællesstande er på plads, når Salone Internazionale del Mobile i Milano løber af stablen i april måned.
Efter tre års dialog med arrangørerne lykkedes det i januar 2008 for generalkonsulatet i Milano at få et areal til danske udstillere i designdelen på møbelmessen i Milano.

Inden da havde enkelte udstillere oplevet at stå på venteliste i op mod ti år før det endelig – gennem fællesstanden – lykkedes at komme ind som udstiller:

- Den danske fællesstand er gennem de sidste tre år blevet en meget vigtig platform for de danske designvirksomheder; den er vejen ind på verdens største møbelmesse, og den fungerer som indslusning for de virksomheder, der sidenhen ønsker at få egen stand på messen, fortæller Birgitte Woersaa fra generalkonsulatet.

Hun henviser til, at Normann Copenhagen, Carl Hansen, Innovation Randers og Erik Jørgensen alle har fået egne udstillinger på messen via deltagelse på fællesstanden.

Dansk fællesstand i belysningsområdet
Konsulatet i Milano arbejder løbende på at udvide arealet på fællesstanden og derigennem øge den danske repræsentation på Salone Internazionale del Mobile. I 2011 bliver standen på 140 m², som fordeles mellem Globe Zero4, Lange Production, Mater, Montana Møbler og PP Møbler.

Birgitte Woersaa oplyser, at den danske stand i Designdelen i år til at ligge i hal 20, der sammen med hal 16 udgør de nye ’elitehaller’ i designområdet:

- Som noget nyt er det i år også lykkedes at skabe en fællesstand i belysningsdelen, Euroluce, hvor Bell Xpress, Refer+Staer og Tom Rossau udstiller. Standen bliver på 45 m² og findes i hal 13, fortæller hun om det nye tiltag, der er realiseret i samarbejde med Easy Fair A/S
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081