De 9.200 kvm store bygninger – tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møller – forventes at stå færdige til indflytning i sommeren 2005.
Virksomheden har været i konstant vækst i de senere år. I 2002/03 var omsætningen på 260 mio. kr. med et overskud på knap 14 mio. kr. før skat. Derfor har ledelsen besluttet at flytte til nye, større og bedre faciliteter i et kreativt miljø for både kunder og de 105 medarbejdere, skriver Dagbladet Børsen i dag.
Bent Brandt A/S er leverandør af inventar, maskiner samt serverings- og køkkenartikler til restauranter, hoteller, kantiner, hospitaler og plejehjem.