23948sdkhjf

Her cykler medarbejderne ved skrivebordet

Bordpladeproducent har taget kreative metoder i brug for at øge medarbejdertilfredsheden.

Hos Skandinaviens største bordpladeproducent DFI-Geisler på Mors har man indført motion i arbejdstiden og det i bogstaveligt forstand. Medarbejderne på salgskontoret sidder nu på motionscykler ved skrivebordene, mens de arbejder.

- Vi har gennem årene forsøgt forskellige ting i forhold til at tilbyde vores medarbejdere at dyrke motion. Men hidtil uden den store succes, da det altid har været noget, som skulle foregå uden for kontoret. Men nu har vi investeret i bedre kontorindretning og et kontor-motionskoncept, og det har virkelig givet et løft, forklarer Lars Langkjær, adm. Dir hos DFI-Geisler.

Der er blevet investeret i stepmaskiner, cykler og vippebræt, som kan bruges ved skrivebordet, og derudover er der andre motionsformer, som er nemme at lave inde på kontoret.

Han fortæller, at DFI-Geisler arbejder målrettet for at være en attraktiv arbejdsplads. I de seneste fem år er antallet af medarbejdere steget fra 149 i 2013 til ca. 200 medarbejdere i dag. Lars Langkjær forventer tocifret vækst her i 2018, så derfor ansættes der løbende flere medarbejdere i virksomheden.

- Vi er placeret i et område af Danmark, hvor vi skal gøre os umage for at tiltrække arbejdskraft, så bl.a. derfor er et af vores vigtigste strategiske fokusområder, at DFI-Geisler er en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel,” siger Lars Langkjær. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078