23948sdkhjf

Saudiarabisk storordre til Kinnarps

Den svenske indretningskoncern, Kinnarps, har for nyligt fået sin største enkeltstående ordre nogensinde.
Ordren, der kommer fra det nye kvindeuniversitet, Princess Noura Bint Abdulrahman Universitet i Riyadh, Saudiarabien, omfatter en bred vifte af produkterne i Kinnaps-koncernen.

Ifølge saudiarabiske kilder bliver universitetet i Riyadh verdens største specialiserede universitet for kvinder. Uddannelserne vil omfatte medicin, farmakologi, ledelse, IT og sprog.

Universitetet kommer til at have en kapacitet på 26.000 studerende med et campus på 13 kollegier, eget transport system, hospital, børnepasningsmuligheder og meget mere. Alt i alt skønnes den samlede pris for hele universitetet til at ligge på ca. 8 mia. amerikanske dollar.

Ordren til Kinnarps omfatter blandt 14.000 undervisningsborde, 8.000 stole, 1.000 sofaborde med tilhørende siddemøbler og meget mere.

- Kinnarps har gennem sin repræsentant i Mellemøsten, Kinnarps Project Solutions (KPS), arbejdet på projektet i flere år, og det er natuligvis glædeligt, at vi nu ser et resultat, siger Kinnarps salgsdirektør Torben Zinn.

Den saudiarabiske ordre spreder sig vidt ind i Kinnarps-koncernen.

De fleste af enhederne vil blive produceret i Sverige, men ordren omfatter også produkter fra Kinnarps nyligt overtagne tyske selskab.

Kinnarps søsterselskab Materia i Tranås får også en anselig del af ordren af designmøbler, hvilket faktisk bliver den største enkeltstående ordre for denne virksomhed også. Derudover får datterselskabet Skandiform i Vinslöv også en del af ordren.

Leverancerne skal færdigleveres i slutningen af april. Derefter er der mulighed for at Kinnarps får flere ordre i de næste faser af projektet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093