23948sdkhjf

Klæd din virksomhed på til kompetencemæssige udfordringer

Det er behov for at styrke den målrettede satsning på uddannelse og efteruddannelse inden for branchen som helhed. Ikke mindst for at matche de udfordringer som globaliseringen stiller os over for.
En saltvandsindsprøjtning
Træ- og møbelindustrien i Danmark står over for en række kompetencemæssige udfordringer. Det er behov for at styrke den målrettede satsning på uddannelse og efteruddannelse inden for branchen som helhed. Ikke mindst for at matche de udfordringer som globaliseringen stiller os over for.

Med støtte fra Træets Kompetenceformidling kan du vælge at sætte turbo på kompetenceudviklingen i din virksomhed. Vi tilbyder uden omkostninger assistance til at opstarte og gennemføre systematisk uddannelsesplanlægning og sætte spot på uddannelse og efteruddannelse på din virksomhed. Vores medarbejder på området har en bred erfaring inden for træ- og møbelindustrien, hvor han har arbejdet med kompetenceudvikling både i skoleregi og i forbindelse med sine jobs som produktionschef i ind- og udland.

Fødekæden viser tegn på svaghed…hjælp til selvhjælp efterspørges
Branchens kompetencemæssige udfordringer handler imidlertid ikke kun om at kvalificere de medarbejdere, du allerede har, men også om fremadrettet at kunne tiltrække og rekruttere unge med de rette kompetencer. Selvom branchen indtil videre ikke har haft rekrutteringsproblemer, vil det relativt høje aldersgennemsnit blandt faglærte maskinsnedkere betyde, at man inden for en overskuelig periode vil kunne opleve regulære flaskehalse. Hvis man altså ikke sætter målrettet ind. Det gør vi derfor! Og det vil du også kunne gøre ….

Vi har igangsat en målrettet markedsføringskampagne, som skal få flere unge til at få øjnene op for de spændende job- og karrieremuligheder inden for branchen. Du kan efter devisen ”hjælp til selvhjælp” understøtte denne kampagne ved at tilbyde lærepladser på din virksomhed. Uanset om din virksomhed har en fuld praktikpladsgodkendelse eller kun er delvist godkendt, vil vi meget gerne høre fra jer og annoncere praktikpladsen på vores hjemmeside. Det er gratis for virksomhederne at tilmelde sig denne service, og vi håber naturligvis på, at et stort antal virksomheder på denne måde vil være med til at tiltrække de unge, som skal udgøre branchens fremtidige fundament.

Vi glæder os til at se dig på messestand nr. 3226, hvor vi holder til sammen med Det faglige udvalg for Træets Uddannelser (TU). Kom og få en snak om med os om dine kompetencebehov. Du kan også vælge at gå ind på vores hjemmeside http://www.traefremtid.dk og læse mere om vores tilbud.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109