23948sdkhjf

Farverigt showroom i hjertet af København

House of Finn Juhl er flyttet til større, lysere og specielt malede lokaler

Finn Juhls arvtagere har netop slået dørene op til et nyt showroom i Frederiksgade i København, oplyser House of Finn Juhl i en pressemeddelelse. 

Der er man flyttet fra stueplan til anden sal og har fået både mere plads - og ikke mindst mere lys. De herskabelige stuer er blevet malet i en blanding af friske og støvede pastelfarver. 

Til at fortolke Finn Juhls farvefilosofi i en nutidig kontekst, hvor lofter, træværk, vægge og døre også er blevet malet i nye farver, har man hentet hjælp hos den nye underbo, Josephine Akvama Hoffmeyer fra virksomheden File under Pop. 

Et hjem i farver og møbler
Showroomet er inddelt efter hjemmets forskellige funktioner. 

Når man træder ind i entréen ser man direkte ind i showroomets største rum – det ovale værelse, der fungerer som lejlighedens spisestue. Her er der malet to forskellige champagnelyserøde farver fordelt på både væggene og loftet. I Rummet står nogle af Finn Juhls møbler, såsom Sølvbordet, Høvdingesofaen, Høvdingestolen og Panelsystemet. 

Fra entreen og ”spisestuen” er der indgang til den store stue, hvor den ene side af stuen er indrettet med et loungearrangement. Stuen vender mod Marmorkirken og har et helt særligt lysindfald, der kun forstærkes ved kontrasten mellem det mørke loft og den støvede, cremede farve på væggene. 

Fra stuen træder man ind i et lille hjørnekontor, hvor der er skabt en hel speciel stemning via de lyseblå vægge, den bløde, Skandilock Sheepskin Poetsofa og Nyhavn skrivebordet med dets rene linjer

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063