23948sdkhjf

Nyt undervisningsmateriale skal oplyse om bæredygtigt træ i byggebranchen

FSC Danmark udgiver undervisningsmateriale til tømrere, bygningskonstruktører og andre i træbranchen

FSC Danmark vil være med til at uddanne tømrere, bygningskonstruktører og andre i træbranchen i brugen af bæredygtigt træ til byggeprojekter.

Derfor udgiver den internationale non-profit ordning nu undervisningsmateriale, oplyser organsationen i en pressemeddelelse.

Hos FSC Danmark oplever man en stor interesse fra byggebranchens unge efter at lære, hvorfor skovene er vigtige og hvordan netop de kan gøre en forskel.

- Bæredygtighed er en stor trend i byggebranchen, hvor der er en stigende efterspørgsel på træ som materiale. Derfor har det aldrig været vigtigere at lære noget om, hvordan man sikrer sig, at man bygger med bæredygtigt træ, og hvordan man navigerer i de mange påstande om bæredygtighed, siger sekretariatsleder i FSC Danmark, Loa Dalgaard Worm.

Det nye undervisningsmateriale er udviklet i samarbejde med undervisere på landets erhvervsfaglige uddannelser.

- Vi har forsøgt at bringe virkeligheden ind og har i den forbindelse inddraget cases, der både illustrerer en tendens til øget krav om bæredygtighed samt til dokumentationen herfor. Med udgangspunkt i en række virksomheders daglige arbejde forsøger vi at illustrere, hvordan man i praksis forholder sig til bæredygtigt træ i værkstedet, på lageret og i administrationen, siger Loa Dalgaard Worm.

td

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11