Saudi-Arabien er parat til at øge olieproduktion
Saudi-Arabien er klar til at gør sit til at takle verdensefterspørgslen og bremse prisstigninger ved "øjeblikkeligt" at øge sin olieproduktion med 1,3 millioner tønder om dagen.
- Kongedømmet er godt rustet til at imødekomme alle behov hos de internationale olieselskaber, hvis de har brug for øgede mængder, og kan trække på en overskudsproduktion på mere end 1,3 millioner tønder dagligt, som kan bringes i anvendelse øjeblikkeligt, hvis der er behov for det, siger Ali al-Nuaimi til det statslige nyhedsbureau SPA ifølge DR Nyheder.