23948sdkhjf

Bolia havde succes med sin første Milanomesse

Brandet ser et stort potentiale i det globale marked

Det var med det danske designbrand Bolias egne ord "en overvældende succes", da brandet i forrige uge præsenterede sin nye kollektion på Salone del Mobile for første gang.

Bolia har før deltaget på messer i Cologne og Paris, men det var første gang, brandet var til stede på messen i Milano.

- Vi blev mødt af en kæmpe interesse fra store internationale forhandlere og havde hele ugen problemer med at nå at håndtere de mange forespørgsler og ordre fra nye potentielle partnere, fortæller administrerende direktør hos Bolia.com, Lars Lyse Hansen, i en pressemeddelelse. 

Han fortæller videre, at Bolia gennem de seneste to år har etableret samarbejder med mere end 300 globale forhandlere og fortsat set et stort potentiale i det globale marked. Derfor vil Bolia også være at finde på messen næste år.

- Det her var bestemt kun startet på vores Milano-eventyr. Med den overvældende høje internationale interesse for vores designs, vil vi hele sikkert komme tilbage efter mere næste år, siger Lars Lyse Hansen.

Bolia.com har 52 butikker samt 27 webshops i en række europæiske lande.

Artiklen er en del af temaet Billedserier.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078