23948sdkhjf

Nyudviklet robot kan samle Ikea-møbler

Hos Ikea er de positive over for at bruge den nye teknologi

Hvis du får svedige håndflader ved tanken om at skulle samle en reol eller et skrivebord fra Ikea, så kan hjælpen være på vej. 

Ifølge nyhedsbureuet Reuters har forskere fra Nanyang Technological University, NTU, i Singapore brugt de sidste tre år på at udvikle en robot, der kan finde hoved og hale i træstykker, skruer og møtrikker.

Det er nu lykkedes. Robotten, der består af arme, gribere, sensorer og 3D-kameraer, kan således samle en stol på 20 minutter. Og herfra er der ikke lang vej til, at robotter kan samle møbler ved at afkode brugsanvisninger, fotos eller via tale-instruktioner, mener forskerne.

En idé, der tiltaler Cindy Andersen, global business area manager inden for køkkener og spisestuer hos Ikea.

Til Daily Mail siger hun:

- Det er interessant at se dette eksempel på, hvordan en robot på længere sigt kan støtte vores vision om at skabe en nemmere dagligdag for mange mennesker. Vi er meget positive over for at bruge ny teknologi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078