- Hvis vi skal kunne sikre danske arbejdspladser og vækst, velstand og velfærd, skal vi styrke samarbejdet mellem virksomhederne og universiteter og andre videninstitutioner, så det sikres, at vi udnytter den højt kvalificerede offentlige forskning og viden, vi opbygger i Danmark, siger videnskabsminister Helge Sander til Jern- og Maskinindustrien.
Derfor søsætter videnskabsministeren en Internetportal, der er målrettet både virksomheder og videninstitutioner, der giver et overblik over, hvilke rammer og muligheder Videnskabsministeriet stiller til rådighed for at styrke samarbejdet om ny viden mellem virksomheder og videninstitutioner, fremgår det af Jern- og Maskinindustrien.