Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) skal skaffe næsten tre gange så mange praktikpladser i sidste halvdel af 2004, som hun har skaffet i den første halvdel af året, hvis regeringen skal leve op til sine egne mål, fremgår det af Berlingske Tidende. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der fra januar til og med maj 2004 er oprettet 576 ekstra praktikpladser ude på virksomhederne i forhold til samme periode året før. Eleverne på landets erhvervsskoler har indgået 11.035 uddannelsesaftaler i 2004 mod 10.459 i 2003, skriver Berlingske Tidende.