Chefanalytiker i Danske Bank Steen Bocian forventer, at sommeroptimismen i dansk økonomi vil smitte af på arbejdsløsheden, skriver Berlingske Tidende i dag.
- Meget tegner til at ledigheden kan falde ganske meget i de kommende måneder. Vi venter et fald i ledigheden korrigeret for aktiveringsindsatsen på 5000-10.000 personer frem mod årsskiftet, siger Steen Bocian ifølge Ritzau’s oplysninger til Berlingske Tidende.