23948sdkhjf

Ivan Schlechter - 100 år

Søndag den 4. marts mistede Danmark en nøgleperson inden for dansk møbeldesign. Ivan Schlechter kunnne være fyldt 100 år 1. april.

25. marts skulle møbelpolstrer Ivan Schlechter have været med til at åbne udstillingen "Ivan Schlechter 100 år - En hyldest til møbelhåndværket" på Munkeruphus.

Søndag den 4. marts - få uger inden han kunne være fyldt 100 år - sov Ivan Schlechter imidlertid stille ind, og Danmark mistede dermed en nøgleperson fra det historiske kapitel, der hedder dansk designs guldalder.

Ivan Schlechters karriere startede, da han som 14-årig kom i lære i tapetserfaget, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket blandt store møbelikoner som Hans J. Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl. Desuden arbejdede han tæt sammen med Poul Kjærholm, hvilket førte til, at han i 1953 åbnede eget værksted i Forhåbningsholms Alle i København.

Siden har Ivan Schlechter stået bag en række danske møbelklassikere, som han skabte sammen med mange af de samme arkitekter - Poul Kjærholm, Mogens Koch, Hans J. Wegner, Jørgen Gammelgaard og Gunnar Aagaard Andersen.

Derudover har han siden 90'erne haft et ”møbelhospital” på havnen i Gilleleje sammen med tidligere rektor for Danmarks Designskole, arkitekt Ole Gjerløv-Knudsen, hvor han var aktiv indtil sin død.

Her har makkerparret blandt andet haft til opgave at restaurere Kaare Klints 200 håndlavede Nigerskindstole i Designmuseets festsal. En opgave, der tog to år.

Ivan Schlechter har igennem sin karriere modtaget flere priser, og blandt andre har professor og arkitekt Hanne Kjærholm beskrevet ham som "Den dygtigste håndværker i Danmark, der gudsbenået kan polstre møbler."

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.519