23948sdkhjf

Byggekæde lukker et hul på Jyllandskortet

Møbeltransportfirma flytter ud - XL-Byg flytter ind.

Byggekæden XL-Byg kunne i december 2017 fortælle, at der var planer om at sætte en nål i Horsens på Danmarkskortet.

Nu er planen mere konkret, skriver Horsens Folkeblad.

Hornsyld Købmandsgård og Brejnholt Gruppen, som i forvejen driver en række XL-centre, overtager 1. april adressen Marsallé 113 og begynder at indrette er XL-center i byens sydvestlige udkant.

Adressen har før været brugt af møbeltransportøren LGT Logistics, som er i gang med at bygge nyt domicil.

- Adressen ligger tæt på motorvejen og den nye ringvej, så det er let at komme til og fra butikken. Det er også en stor grund og en stor bygning. Det er hurtigere at komme i gang der, end at skulle til at bygge helt nyt, siger Christian Brejnholt fra Brejnholt Gruppen til Horsens Folkeblad.

Navnet på centret bliver XL-Byg Brejnholt Horsens.

Åbningsdagen er endnu ikke klar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173