23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Afmatning koster hos DT Group

Selskabet bag bl.a. Stark, Silvan og HT Bendix måtte se såvel omsætning som indtjening falde i det forgangne regnskabsår.

DT Group offentliggjorde for nyligt tallene for regnskabsåret 2009/10, og ledelsen må her konstatere, at den lave aktivitet i byggeriet har gjort det væsentligt mere udfordrende at drive forretning på området.





Omsætningen er faldet med 14 % til 8,22 mia. kroner, mens resultatet på 318 mio. kroner efter skat er knap 40 % lavere end året før:





- Resultatet i 2009/10 er lavere end forventningerne og skyldes den fortsatte afmatning på markedet, konstaterer DT Group i sin ledelsesberetning.





Som følge af de svære markedsvilkår har ledelsen løbende arbejdet på at tilpasse omkostningerne. Det har medført, at de samlede driftsomkostninger er reduceret med 8,5 % i forhold til 2008/09.





Et 2010/11 på samme niveau

I det nye regnskabsår, der blev indledt den 1. august 2010, ser DT Group ingen klare tegn på, at markedet for byggematerialer vil udvikle sig positivt.





Det afspejler sig i de udmeldte forventninger til årsregnskabet, hvor DT Group kalkulerer med, at det primære resultat før finansielle poster ender på niveau med 2009/10.





Om DT Group A/S

DT Group har hovedkvarter i Søborg og har aktiviteter inden for de tre forretningsområder; byggematerialeforretninger, byggemarkeder samt engros- og specialiseret byggevarehandel.





Blandt selskaberne i gruppen finder man blandt andet kæderne Silvan og Stark samt HT Bendix, der leverer beslag til møbel-, køkken- og træindustrien.





DT Group er ejet af engelske Wolseley plc.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.107