I 2002 overtog Jesper og Janni Knudsen en gammel slægtsgård i Klovborg ved Horsens og besluttede at bygge ejendommen om til møbelforretning.
For lidt over et år siden udvidede ægteparret butikken med 150 m², og det har indtil videre vist sig som en rigtig god investering.
Det går nemlig rigtig godt med at sælge møbler, og siden udvidelsen er omsætningen steget med 30 %. Det fortæller Jesper Knudsen til Horsens Folkeblad:
- Vi har mærket en virkelig forøgelse i salget, så den satsning har været rigtig disponeret. Vi udvidede på et tidspunkt, da mange andre sank mundvandet, men det betød samtidig, at det var billigere. Vi fik mere for pengene, end hvis vi havde udvidet, når det kører på højtryk for håndværkerne, forklarer han.
Møbel Gården råder i dag over godt 1.000 m². Men den aktuelle succes har givet ægteparret mod på mere, og yderligere udvidelser af butiksarealet indgår således allerede nu i fremtidsplanerne.