23948sdkhjf

Maskiner og køretøjer skyld i halvdelen af alle dødsulykker på jobbet

Ved halvdelen af dødsulykkerne på job i 2017 var et køretøj eller en maskine involveret, viser Fagbladet 3F’s granskning af arbejdsulykkerne.

Det kan være dødsensfarligt at arbejde med maskiner og køretøjer. 14 mennesker døde sidste år på job som følge af 13 ulykker. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge Arbejdstilsynets seneste opgørelse kostede arbejdsulykker 25 mennesker livet i 2017. Det er dog først og fremmest store køretøjer, der var involveret i dødsulykkerne i 2017, viser Fagbladet 3F’s gennemgang af ulykkerne.

- Det er meget typisk for dødsulykker. Der skal være en del kræfter til stede, før man dør i ulykker. Der skal kun en lille fejl til, når man arbejder med så store kræfter, som der er i maskiner, lastbiler, traktorer og landbrugsmaskiner, siger ekspert i arbejdsmiljø, Kent J. Nielsen, til Fagbladet 3F.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kalder de 25 arbejdsulykker "dybt tragiske".

- Selvom antallet af dødsulykker nu er faldet til 25, er det fortsat 25 dødsulykker for mange. Det er der slet ingen tvivl om. Men jeg synes alligevel, der er grund til at glæde sig over, at historisk få mennesker i Danmark mister livet på arbejdet, siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Fagbladet 3F’s gennemgang af dødsulykkerne i 2017 viser, at de farligste brancher var landbruget, bygge- og anlægsbranchen samt transportområdet. De fleste ulykker skete i Region Midtjylland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078