23948sdkhjf

Stress er blevet en grim epidemi hos designere

Designbranchen er martret af et stressproblem.

Det skriver fagtidsskriftet Teknikeren, der udgives af Teknisk Landsforbund.

Hver femte designer har været sygemeldt med stress, viser en undersøgelse, bladet har foretaget. Netop også én ud af 5 i branchen vil ikke anbefale andre at tage en  designuddannelse.

Én ud af 3 føler sig i høj grad eller "i meget høj grad" belastet af stress.

- Det virker som om, der er alt for lidt fokus på arbejdsmiljøet i branchen. Vi er nødt til sammen med virksomhederne at se på, hvordan vi får skabt en bedre balance mellem arbejde og privatliv, siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand for Teknisk Landsforbund, til fagbladet Teknikeren.

- Vi blev bare i sidste uge kontaktet af tre medlemmer, der var gået ned med stress. Det er ofte, de lidt ældre, vi møder. De kan simpelthen ikke klare det mere. Det siger desværre meget om branchen, at det er sjældent at møde en 60-årig designer. Mange forlader branchen ­tidligere, for den er simpelthen for usympatisk og hård, lyder det fra Jens Ole Olesen, afdelingsformand for Teknisk Landsforbunds MidtVest-kreds, der har kontor i Herning.

Lige godt halvdelen af forbundets medlemmer arbejder i tekstilindustrien. Resten fordeler sig på områder som møbler, interiør og industriel design.

Teknisk Landsforbund vil tage kontakt til arbejdsgiverne for at føre en dialog om emnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.46