23948sdkhjf

Trælastaktiviteter på nye hænder

Henrik Thomsen og Vejen Trælasthandel A/S køber i fællesskab trælastaktiviteterne af Gødding Mølle A/S. Forretningen ventes at flytte til Billund inden for det kommende år.
Vejen Trælasthandel er en betydelig spiller i det sydjyske område med afdelinger i Kolding, Gørding, Billund, Vejen, Rødding, Brørup, Nr. Aaby på Fyn – og nu altså også Gødding Mølle.

Selskabet Gødding Mølle A/S vil blive videreført som hidtil af Dion Thomsen, men fremover med skovdrift og juletræsproduktion som kerneområde.

Trælasten og byggemarkedet, der har eksisteret siden 1932, vil blive videreført under ledelse af Henrik Thomsen på den nuværende adresse i Gødding Mølle. Forretningen forventes dog flyttet til Billund i løbet af det kommende år som følge af den nye motortrafikvej.

Overtagelsen sker med virkning fra den 1. januar 2011, og alle ansatte fortsætter i det nye selskab. Trælast og byggemarked vil fremover være en del af Vejen trælasthandels ”Trælasten” og bliver fremover markedsført som ”Trælasten Gødding Mølle”.

I løbet af vinteren vil der blive indført nyt it-system samt en udvidelse af sortimentet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078