23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply

Genrejst møbelfirma med overskud

Halvandet år efter konkursen i Stouby kan det nye selskab – Stouby Furniture A/S – præsentere sorte tal på bundlinjen,

Efter mere end 100 år med møbelproduktion måtte Stouby Møbler i sommeren 2009 indgive konkursbegæring.





Aktiviteterne blev efterfølgende overtaget af den tidligere salgsdirektør, Lars Hovgaard, der sammen med den eksterne investor Carsten Mortensen stiftede selskabet Stouby Furniture A/S.





Det nye Stouby er kommet fint fra start og kan således præsentere et overskud på 0,1 mio. kroner i sit første regnskabsår, der blev afsluttet den 30. september 2010.





Ledelsen skriver i sin beretning, at der i årets løb er investeret i markedsudvikling, lancering af nye produkter samt ikke mindst optimering af virksomhedens supply chain:





- Investeringen i markedsudviklingen er sket ved lancering af nye produkter samt udbygning af detail- og kontraktmarkedet. Dette er sket i såvel Danmark som på de nære eksportmarkeder, hvor der er opnået samarbejde med et øget antal strategiske forhandlere, lyder det blandt andet.





I årets løb har Stouby foretaget ombygninger på fabrikken i Løsning, hvor bl.a. administration og produktion er flyttet i samme lokaler. Stouby-ledelsen oplyser, at det har skabt en bedre synergi mellem afdelingerne, hvilket har bidraget til at øge produktiviteten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.088