23948sdkhjf

Se tallene: Stor fremgang bag status quo-resultat for møbelfabrik

Møbelproducenten Trekanten-Hestbæk i Jernved ved Bramming kan nu præsentere et 2017-regnskab, der ligner opgørelsen for 2016.

Men der er masser af fremgang under resultatets overflade, fortæller en tilfreds direktør Lars Mouritzen til Wood Supply.

Omsætningen til møbelhandlerne steg med 30 procent i 2017. Sammen med massive investeringer er Trekanten-Hestbæks direktør derfor ganske tilfreds med det nye resultat.

- Møbelhandlerne og forbrugerne værdsætter det gode DNA der ligger i at vores produkter udelukkende bliver produceret her i Danmark. Selvfølgelig kan butikkerne og forbrugerne både se og mærke, at kvaliteten er noget andet end de varer, der er produceret i udlandet, og vi kan tydeligt mærke at den trend forsætter, siger Lars Mouritzen.

Og det danske DNA - det er de dyder, som danske snedkere har overført fra generation til generation.

- Det er for eksempel det danske DNA, at alle kopstykker og agterstave skal passe sammen. At træets årer ligner hinanden. Det har vi danskere kendt for i udlandet, hvor man måske er ligeglade med forskellige farvenuancer. Vi leverer noget, der er i orden, og det kan møbelhandlerne se, at der er værdi i.

At bevare produktionen - hele produktionen - i Danmark er en af Lars Mouritzens vigtigste værdier.

- Vi har bevaret troen på, at dansk produktion sagtens kan lade sig gøre. Vi går ikke rundt med en mavefornemmelse af, at at vi flytter til Polen om 3 år, for det gør vi aldrig!

Derfor finder han det vigtigt at investere, og på grund af den stigende efterspørgsel udbygger fabrikken sine faciliteter, og første etape bliver et højlager på 600 kvadratmeter, som skal stå klar i dette forår.

Der kommer også nye kontor- og kantinefaciliteter.

På maskinsiden har Trekanten-Hestbæk købt en opskæringsmaskine til polstringsafdelingen, som ligeledes skal ankomme i dette forår. Maskinen fra Zund skal sikre, at Trekanten-Hestbæk ikke får kapacitetsproblemer midt i omsætningsvæksten

Lige nu kan opskæringsdelen klare 100 sovesofaer om ugen. Den nye maskine løfter kapaciteten til 2000.

- Hver gang vi øjner en flaskehals, så opgraderer vi i tide. Vi har ikke kapacitetsproblemer endnu. Vi sørger for at være på forkant, siger han.

Det samme vil han gerne være, når det kommer til medarbejdere.

- Hver gang man er i vækst, er det en udfordring at skaffe den arbejdskraft, man skal bruge. Det klarer vi ved at effektiviserer. Det handler ikke om at skære noget væk men om at effektivisere for at følge med væksten, fortæller han.

2017-resultatet blev altså præget af investeringer. 

Når 2018 gøres op, forventer Lars Mouritzen at investeringerne har givet pote. Og forventer et synligt forbedret overskud.

Trekanten-Hestbæk A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 8,8 9,4
Resultat af primær drift 2,4 2,7
Resultat før skat 2,3 2,5
Årets resultat 1,9 1,9
Balancesum 13,7 14
Egenkapital 7,9 6,8
Antal ansatte 18 20
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125