23948sdkhjf

Nordisk branche er i oprør over Norge: Nyt mærkningskrav truer

Norske myndigheder har planer om at lade det fællesnordiske miljømærke Svanemærket være selve billetten til den offentlige sektor.

Den norske idé er, at kun svanemærkede møbler skal kunne byde på offentlige udbud, og det klager nordiske brancheorganisationer nu over i en fælles henvendelse.

Bag henvendelsen til det norske myndigheder står møbelproducenternes brancheorganisationer i Norge, Danmark, Sverige og Finland, skriver Træ- og Møbelindustrien på sin hjemmeside.

- Det er uheldigt, hvis Norges offentlige indkøb efterspørger en bestemt mærkningsordning. For det vil udelukke mange møbelproducenter, som er certificeret under andre ordninger, og som i øvrigt arbejder systematisk med bæredygtighed, skriver Flemming Larsen, som er branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien.

Han mener, at der allerede findes en lang række af andre ordninger, som er egnet til at kunne dokumentere, at man arbejder bæredygtigt, og der er risiko for, at Svanemærket får en monopollignende status i Norge, mener han.

I det hele taget undrer han sig over, at det er nødvendigt at have en nordisk mærkningsordning for møbler.

- En nordisk særordning er ikke godt. Ikke når der er europæiske ordninger, som er velfungerende. Svanemærket kender man ikke uden for Norden, og det giver unødige omkostninger til virksomheder, hvis de skal certificere sig med alt for mange forskellige ordninger, siger han til Wood Supply.

Organisationen bag Svanemærket har netop udgivet et møbelkatalog til professionelle indkøbere, som giver overblik over Svanemærkede møbler til det nordiske kontraktmarked.

Ud af 35 producenter, som optræder i kataloget, er de 24 svenske. Kun 4 er danske.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094