23948sdkhjf

- Mindst 30 firmaer savner en maskinsnedker

Det kan true produktionen i Danmark, advarer møbelfabrikant.

Når DM i Skills foregår i Herning fra torsdag og ind i weekenden, vil snedkerfagenes hjørne i Hernings messecenter MCH forsøge at fange opmærksomheden fra flest mulige af de 60.000 forventede gæster.

De unges Danmarksmesterskaber i faglige færdigheder er nemlig en oplagt anledning til at lukke huller.

En lang række virksomheder i træ- og møbelbranchen har ledige lærepladser, de ikke kan få besat, og Snedkernes Uddannelser medbringer en liste over 30 virksomheder, som søger en vordende maskinsnedker.

Det er 30 praktiksteder med flere velkendte navne i træ- og møbelbranchen iblandt som møbelproducenter og vinduesfabrikker.

- Vi har erfaring med, at der er praktikpladser, der bliver besat efterfølgende. Det er svært at sige, om de også var blevet det alligevel, men når 60.000 unge kommer forbi, så er sandsynligheden jo større for, at det også sker, siger Ole Egemose, der er konsulent i organisationen Snedkernes Uddannelser.

Kan ryge til udlandet

En af de virksomheder, der har haft voldsomme problemer med at finde maskinsnedkerlærlinge, er M. Schack Engel i Sdr. Sejerslev nær Tønder, som især laver senge til børneværelser med navnet Lifetime Kidsrooms.

- Får branchen ikke sine lærlinge, er der traditioner for håndværk, som ikke kan føres videre. Derfor er det vigtigt, at vi kontinuerligt får lærlinge. Og sker det ikke, kan det betyde, at produktion må flytte ud af landet, siger medejer Keld Nielsen.

M. Schack Engel står på listen i Herning over søgende virksomheder, men Keld Nielsen glæder sig over, at man efter 3 år uden en maskinsnedkerlærling nu er ved at få besat 2 pladser.

Han tror, det især spiller en rolle, at færre fabrikker har ungarbejdere i dag. Færre unge kommer dermed ud og prøver at snuse til livet i produktionsvirksomheder.

- Man skal være mindst 13 år i dag og mindst 16 år, før man overhovedet må lave noget. Derfor vælger man typisk slet ikke at tage dem ind, siger Keld Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5