23948sdkhjf

Rundt jubilæum i dag: 30 år med møbelbutik ved Limfjorden

Præcis i dag, 15. januar 2018, er det 30 år siden, at Bruno Sørensen som kun 23-årig åbnede sin første møbelforretning, som lå i Jyllandsgade i Aalborg.

5 år senere flyttede dagens jubilar så til Nibe, hvor Bruno Sørensen Møbler har ligget siden.

Der lykkedes det at fastholde mange af kunderne fra Aalborg. Og det lykkedes ham at få fat i nye. Nibe - lidt vest for Aalborg - har i mellemtiden haft parcelhusboom med attraktive udsigtsgrunde, og det har møbelbutikken mærket.

Bruno Sørensen Møbler er et fritstående medlem af kædeorganisationen In2house og fører langt hen ad vejen sin egen sammensætning. Butikken er en livlig forhandler af blandt andet Stouby-sofaer og Stressless-stole og har også betydelig succes som forhandler af Naver.

Egentlig var han udlært tømrer, men hans daværende chef opfordrede ham til at blive sælger. Med et stort kendskab til træ fandt han dermed ud af, at han skulle være møbelhandler.

Det er ikke kun privatkunderne, der har glæde af butikken i Nibe. Bruno Sørensen Møbler har også erhvervskunder og et fast leverandørforhold til især Wrist Ship Supply.

Butikken satser især på at vokse på erhvervssiden, og Bruno Sørensen regner med at skulle ansætte en erhvervskonsulent til området, så butikkens daglige personale kan koncentrere sig om butikken.

Selvom Bruno Sørensen har en lang karriere bag sig som selvstændig møbelhandler, så glæder han sig til at fortsætte:

- Jeg glæder mig til mange gode år og til at tage imod mange flere glade kunder i vores skønne butik.

I weekenden fejrede Bruno Sørensen jubilæet med særlige jubilæumstilbud.

På selve jubilæumsdagen i dag har han inviteret den lokale afdeling af Lions Club til en festbanket, og senere bliver der åbent festarrangement for kunderne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094