23948sdkhjf

Danske verdensnavne går sammen: Designhus skaber en Tivoli-kollektion

Designhuset Normann Copenhagen præsenterer i foråret en særlig, ny Tivoli-kollektion for Danmarks mest besøgte forlystelsespark, og den lanceres op til året julehandel.

Det københavnske tandem, som nu har fundet hinanden, har høje forventninger og regner med, at serien inden for 4 år når en trecifret millionomsætning på et eksportmarked, som elsker dansk design, kultur og fænomenet hygge.

- Vi så nogle interessante muligheder i at indgå i et større samarbejde, hvor vi kunne aktivere Tivolis stærke brandværdi ved at bruge vores ekspertise inden for det at drive en designvirksomhed. Vi konceptudviklede et designprogram og pitchede det til Tivolis ledelse, der tog rigtig godt imod projektet. Vi oplever stor efterspørgsel efter danske værdier i udlandet og med denne kollektion kan forbrugeren få et designprodukt i høj kvalitet krydret med autentisk, dansk kulturarv, fortæller Poul Madsen, der er adm. direktør hos Normann Copenhagen.

Tivoli-serien skal distribueres i Normanns globale netværk, som tæller 3500 forhandlere. Det københavnske designhus eksporterer til 87 lande og eksporten udgør 80 procent af omsætningen.

Tivoli-designet bliver et helt nyt designbrand med originalt produktdesign, visuel identitet, storytelling, produktion, markedsføring og international distribution, fortæller partene om projektet.

I marts i år åbner Normann Copenhagen også en ny Tivoli-butik med produkter i kategorier som belysning, tekstiler, tableware, living accessories, duftserie og gaveartikler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079