23948sdkhjf

Støjniveauet i træindustrien falder

Færre høretab i støjende brancher, viser undersøgelse.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet har set nærmere på sammenhængen mellem støjende arbejdsmiljø og høretab på tværs af 11 brancher.

Undersøgelsen viser, at støjniveauet er faldet i ti ud af de 11 brancher i perioden fra 2001 til 2010.

For træindustrien er støjniveauet faldet 0,4 dB i perioden, og samme fald har møbelindustrien oplevet. Det ligger dog under det samlede fald på tværs af de 11 undersøgte brancher, der er på 1,1 dB.

Flere høreværn
Samtidig angiver flere, at de bruger høreværn ved støj på mere end 85 dB, som er grænsen for, hvornår det er lovpligtigt at bruge høreværn.

I 2001 brugte 70 procent høreværn, mens det i 2010 var 76 procent, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

 – Konklusionen er ikke, at nu kan du tage høreværnet af og gå glad hjem i seng, for nu er støj sikkert. Men konklusionen er, at vi over en bred kam ikke ser skade- virkninger på øret ved de støjniveauer, vi har målt, og med den brug af høreværn, vi har fået indrapporteret, siger overlæge og forsker Thomas Winther Frederiksen fra Aarhus Universitetshospital, til Magasinet Arbejdsmiljø.

Han har stået i spidsen for undersøgelsen, der er lavet med sparring fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Så meget støj er der
Tabellen viser de gennemsnitlige målte støjniveauer i 11 udvalgte brancher. Branchekoden, DB03-koden, er i parentes.

Gennemsnitligt støjniveau (dB) I 2001 i 2010 Ændring

Branche Ændring i dB
Fremstilling af føde- og drikkevarer 84,7  84,5  -0,2
Træindustri 85,3  84,9  -0,4
Grafisk industri 81,9  81,7  -0,2
Sten-, ler og glasindustri 85,2  84,0  -1,2
Fremstilling af metal 85,6  83,0  -2,6
Jern- og metalvareindustri 85,4  83,2  -2,2
Maskinindustri 81,3  81,8  +0,5
Fremstilling af biler 83,8  82,6  -1,2
Møbel- og anden industri 81,0  80,6  -0,4
Bygge- og anlægsvirksomhed 84,6  80,1  -4,5
Børnehaver 82,2  81,9  -0,3
Alle undersøgte brancher 83,9  82,8  -1,1

Tabellen viser de gennemsnitlige målte støjniveauer i 11 udvalgte brancher. Branchekoden, DB03-

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125