23948sdkhjf

Stort underskud hos østjysk møbelfirma

Leo Jacobsen A/S, der står bag møbelhuset Jacobsen Plus, er kommet ud af 2009/10 med et minus på mere end 5 mio. kroner. Moderselskabet har derfor tilført ny likviditet.
Den østjyske forhandler af designermøbler, Leo Jacobsen A/S, måtte tage til takke med et underskud på 5,24 mio. kroner i det forgangne regnskabsår, der blev afsluttet den 31. maj.

Det er en tilbagegang på knap 3,3 mio. kroner, og ved regnskabsårets slutning den 31. maj var selskabets egenkapital faldet til 0,72 mio. kroner.

Ifølge Horsens Folkeblad har moderselskabet – Jørn E. Jacobsen Holding – efterfølgende tilført 8 mio. kroner i ny likviditet, og indehaver Jørn Jacobsen understreger over for avisen, at situationen på ingen måde er alarmerende:

- Vi tager det store skrald nu. Vi har haft store udgifter til markedsføring og på at få butikken op at køre, siger han.

Generationsskifte under opsejling
Jørn Jacobsen pointerer, at man kunne have valgt at dele investeringerne ud på flere regnskabsår.

At selskabet har valgt at tage udgifterne på én gang skyldes, at man er undervejs i et generationsskifte.

Jørn Jacobsens søn, 29-årige Peter Jacobsen, overtager nemlig det fulde ejerskab af Jacobsen Plus pr. 1. januar:

- Vi gør det nu, for at vores søn kan få den bedst mulige start med sit ejerskab, som i øvrigt har været planlagt gennem halvandet år, forklarer Jørn Jacobsen.

Ifølge Horsens Folkeblad vil Jørn Jacobsen stadig have tilknytning til butikken efter overdragelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189