23948sdkhjf

Vestjysk møbelfabrik udvider direktionen

Mikael Uhd Christensen er med virkning fra den 1. januar 2011 blevet udnævnt til direktør i Kristensen & Kristensen, der beskæftiger 91 medarbejdere.
Mikael Uhd Christensen er 34 år og har været ansat i virksomheden siden 2005; først som salgsassistent og siden som salgs- og marketingchef.

Kristensen & Kristensen har aktiviteter i både Danmark og Litauen, og med udnævnelsen til direktør bliver Mikael Uhd Christensen ansvarlig for virksomhedens daglige drift; herunder produktionsenheden i Litauen.

Adm. direktør Kristoffer Kristensen oplyser, at udnævnelsen sker som en konsekvens af, at ledelsens aktiviteter er forøget.

Om Kristensen & Kristensen A/S
Virksomheden har hovedkontor i Esbjerg og har handlet med massive egetræsmøbler i mere end 15 år.

I begyndelsen blev alle møbler importeret, men siden 2002 har Kristensen & Kristensen haft egen produktion og tilbyder i dag seks forskellige produktlinjer.

Virksomheden beskæftiger 91 ansatte og henter cirka 75 % af sin omsætning på eksportmarkederne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078