23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Global Timber A/S
Anders Trap Bitzer er indtrådt i bestyrelsen.

Global Timber handler med trælast.

Junget A/S
Med virkning fra 1. januar 2011 overtager Junget alle aktiviteter i Herning-baserede Danatec.

Opkøbet medfører bl.a., at den hidtidige indehaver af Danatec, Per K. Pedersen, fortsætter som leder af Jungets værktøjsdivision.

Labofa Stole A/S
Poul Bentsen indtræder som ny bestyrelsesformand som led i Executive Capitals overtagelse af aktiemajoriteten i virksomheden.

Labofa producerer kontorstole samt stole til uddannelse.

Mellanskog (Sverige)
Bengt Vanerell er udnævnt som adm. direktør med virkning fra den 1. januar 2011.

Mellanskog er en organisation for skovejere med ca. 32.000 medlemmer.

Sveaskog (Sverige)
Gunnar Olofsson stopper som vd for Sveaskog.

Sveaskog er Sveriges største skovejer og en førende leverandør af træ, masse og biobrændsel.

Trip Trap Denmark A/S
Jørgen Purup har afløst Jan Hellmund Jensen som formand. Sidstnævnte forbliver dog som medlem af bestyrelsen.

Trip Trap producerer havemøbler, indemøbler og gaveartikler i træ.

Velcom
Peter Mathiasen tiltræder som adm. direktør umiddelbart efter årsskiftet. Her afløser han Bo Larsen, der har været fungerende direktør, siden Torben Bloch Pedersen forlod virksomheden i august måned.

Peter Mathiesen har flere direktørstillinger bag sig; bl.a. hos Jutlandia Døre, Kås Stålbyg og Føvling Møbelfabrik (Astralis).

Velcom er selskabet bag Jyde Port og Hørning Parket.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078