Uenigheden brudt ud i lys lue, efter at trælasthandlerunionen TUN har ignoreret Dansk Byggeris henvendelser for at få en dialog om de gældende salgs- og leveringsbetingelser, som byggeriets medlemsorganisation betegner som helt urimelige, skriver JyllandsPosten i dag.
- Det drejer sig om en række salgs- og leveringsbetingelser, der fritager leverandørerne for ansvar for både prisændringer og forsinkelser i levering. Det er urimelige aftalebetingelser, som vi ikke mener, vore medlemmer skal gå med til. I stedet bør de holde sig til aftaler, hvor det alene er købeloven, der gælder, siger afdelingschef i Dansk Byggeris juridiske afdeling Henrik Fausing til JyllandsPosten.
Som eksempel på forhold i TUN 2002, der bør ændres, nævner han en række grundlæggende vilkår, som trælasthandlerunionen sætter som betingelse for at indgå pris- og leveringsaftaler med byggevirksomhederne. Blandt andet fremgår det af betingelserne, at tilbud baseret på TUN 2002 som hovedregel er uforbindende for leverandøren og at tilbudsgiver tager desuden forbehold for prisændringer undervejs, ligesom leveringstidspunktet kun er vejledende.