Et vigtigt videnstestamente
Af David Wedege
"Det Danske Møbelboom 1945-1975" af Lars Dybdahl. Er udkommet på forlaget Strandberg Publishing, 2017. 383 sider.
Der findes bøger, som har alt i kæften, men det er ret omvendt med Lars Dybdahls monumentalt tunge "Det Danske Møbelboom", som netop er udkommet på Strandberg Publishing - møbelkunstens fremmeste nicheforlag.
Lars Dybdahl er nemlig ingen medrivende fortæller. Hans formidling er introvert som forsidens sorte silhouetter, og som læser må man selv dykke dybt ned i pligtstoffet og slavisk terpe sit pensum.
Til gengæld har han ikke undersøgt sit stof over en nat. Det er et helt arbejdslivs langt vidensgrundlag om moderne dansk møbelkunst, Lars Dybdahl deler ud af, når han gennemgår en 30 år lang, gylden epoke, der skabte Danmark som en møbelnation.
På godt: Fordi hans årtierlange engagement her munder ud i et videnstestamente for eftertiden.
En smule på ondt: Fordi Lars Dybdahl, som har tjent et helt arbejdsliv som historiefaglig på området i høj grad er en af dem, der har skrevet historien, som vi kender den og ikke går til stoffet med friske øjnes nysgerrighed.
Vi får en gentagelse af møbelboomet som spejl på industrialisering, urbanisering og velfærdsudvikling. Uden antydning af et syrligt twist, der kunne forfriske den ofte så gentagede traver.
For de læsere, der allerede er velbevandret i dansk møbellitteratur, er fortællingen om dansk møbelmodernisme langt hen ad vejen den samme besyngelse af enkelthedens frihedsnybrud og det nødvendige opgør med overpyntede stilmøbler. De såkaldte "slagtersæt", som Børge Mogensen så fnysende kaldte de bamsede, overpolstrede sofaarrangementer med løvepoter.
Man siger, at vinderen i krig skriver verdenshistorien. Sådan skriver vinderholdet altså også møbelhistorien. Førmodernismen får her det sædvanlige dask på hattepulden, og "Det Danske Møbelboom" gør intet forfriskende for at rode op i fastgroede historieopfattelser.
Men hvor bogen slet ikke orker at overraske og betage, er den til gengæld rig på dybde og struktur, og der er ikke før set et værk, som så systematisk gennemgår epokens bevægelser i dansk formgivning og produktion.
Ja, vi får historien om de stoleikoner, der pryder forsiden som silhoutetter, men også historien om børnemøbler, kontorstole og elementkøkkener, og bogen perspektiverer til en eftertid, hvor dels klassikerne bliver genproduceret og hvor nyskabelser stiller sig bevidst på skuldrene af de gamle som engelske Jasper Morrison, der i 2000 nærmest genskabte Mogensens Folkestol med plast i stedet for finérkop og fletsæde.
Det er afgjort også de professionelles bog. Der er masser at fordybe sig i for alle fagligheder i et moderne dansk producentled, fordi Dybdahls grundighed også omfatter produktionsprocesser og kommercielle vinkler.
"Det Danske Møbelboom" er ikke en bog, der river læseren med sig, men når først man har den i hænderne, er den svær at give slip på. Det er et værk, man aldrig bliver færdig med.
Om 10 år vil bogens ejere stadig kunne finde grunde til at tage den ud af reolen for at fordybde sig i et øjebliks repition.
Artiklen er en del af temaet Bøger.