23948sdkhjf

Københavns Politi pågriber en bænketyv

Siden sommeren er 65 af de ikoniske 'Københavnerbænke' forsvundet fra hovedstadens bybillede.

Nu har Københavns Politi anholdt en formodet gerningmand og sigtet ham for at have stjålet 12 af dem, skriver regionalstationen TV 2 Lorry.

Politiet meddeler, at de stjålne bænke var blevet solgt til private købere på internettet.

- Det er tydeligt, at tyvene stjæler bænkene for at sælge dem videre. Så jeg vil opfordre folk til at sætte sig godt ind i sagerne, inden de køber en bænk, da den meget vel kan stamme fra et af de mange tyverier i København. Hvis en bænk for eksempel bærer præg af graffiti eller anden slitage, kan det være et tegn på, at den har stået på gaden, og så er den med al sandsynlighed stjålet, har Jon Pape, Teknik- og Miljøforvaltningen, tidligere sagt til TV 2 Lorry.

En bænk koster cirka 8000 kroner at genanskaffe. Før alle øvrige udgifter.

Københavnerbænken blev designet tilbage i 1880’erne og har tre grønne brædder og det svungne stel som kendetegn. Der står cirka 3000 eksemplarer i København.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079