Kontorforsyningsvirksomheden Haubjerg Interiør A/S med hovedsæde i Esbjerg åbner en ny afdeling i Kolding 7. maj. Samtidig har virksomheden ifølge Børsen planer om at bygge et nyt hovedsæde på 4800 kvadratmeter i Esbjerg for at komme til at ligge tættere på indfaldsveje og hovedfærdselsårer.
Sidste år omsatte Haubjerg Interiør for 42 mio. kr. med en indtjening på 2,1 mio. kr. Virksomheden budgetterer i år med en omsætning på 58 mio. kr. og er ifølge direktør Torben Haubjerg allerede efter første kvartal 47 pct.over budgettet.
Byggeriet af det nye hovedsæde og den nye afdeling tilsamlet 15 millioner kroner er ifølge ErhvervsBladet den største enkeltinvestering i de godt 12 år, Torben Haubjerg har været selvstændig.
- Det koster penge at vækste, men vi tror på markedet, selv om det generelt ikke stiger. Branchen har mistet omsætning, blandt andet forbi hæve/sænke-borde er blevet væsentligt billigere, og de priser kommer ikke op igen, siger Torben Haubjerg. Han nævner opsøgende salg, kvalitetsbevidsthed og service som afgørende faktorer for, at virksomheden klarer sig bedre end branchen som helhed.