23948sdkhjf

Karantæneramt møbelskum er nu blevet frigivet

Det så først ud til at være en sag med vidtrækkende konsekvenser for hele den europæiske skumplastindustri, men BPI tror nu stærkt, at det værste er overstået.

At branchen er sluppet med skrækken.

På baggrund af "tilbundsgående undersøgelser i sit leverandørnetværk" vælger Bramming Plast-Industri A/S (BPI) nu at frigive de berørte og hidtil karantæneramte skumprodukter, som i starten af oktober var årsag til en miljøalarm.

BASF, en af Europas største kemiproducenter, sendte i en periode på længere end en måned råvarer ud på markedet, hvor der var forhøjet indhold af stoffet dichlorobenzene, der er klassificeret som et bakterium og som især forbindes med luftvejsgener.

En officiel udmelding og dokumentation fra BASF skulle nu bekræfte, at der ikke er sundhedsrisiko for hverken produktanvendelser eller arbejdsmiljøer forbundet med de pågældende råvarer, skriver BPI i en pressemeddelelse.

- Hele episoden begrænser sig til at omhandle de produkter, der er baseret på høj-emissions-produktion eller såkaldte TDI-baserede produkter, som vi ikke længere selv bruger i vores egenproduktion. Men situationen har alligevel påvirket en del - blandt andet nogle af vores vigtige møbelkunder, der, i for lang tid, har måttet afvente vores forskellige testresultater og diverse undersøgelser og tilbagemeldinger tilbage i netværket, udtaler administrerende direktør hos BPI, Jesper Brix - og fortsætter:

- Det hele har været en skræmmende sag at lande i. Vi har til dels fået løsnet knuden op nu - men der kan gå flere år, før markedet og branchen kommer sig helt over forskrækkelsen. Nu gælder det om at genvinde kundernes tillid og på alle måder sikre os, at en lignende situation ikke opstår. Det er naturligvis vanskeligt, når der er tale om udefrakommende, ekstraordinære omstændigheder, som vi ikke kunne forudse, og som vi derfor ikke er herre over. Men derfor skal vi stadig på alle måder værne om vores kunder ved at sikre de optimale og mest trygge rammer – både i forhold til levering og kvalitet. Vi har meget oprydningsarbejde endnu - og vi har valgt at følge hver enkelt sag og kunde individuelt til dørs, afslutter direktøren i en pressemeddelelse.

BPI betragter faren som drevet over.

"Det ser nu ud til, at alarmen er afblæst", skriver BPI i den pressemeddelelse, som fredag blev sendt ud.

Wood Supply forsøger fortløbende at indhente en mundtlig kommentar til den.

I meddelelsen skriver BPI også, at firmaet nu vil orientere sine kunder om konklusionerne fra BASF og om de seneste produktfrigivelser.

2 skridt skal nu forebygge, at BPI havner i en lignende situation:

Det ene er. at alle underleverandører nu skal dokumentere løbende, at  grænseværdierne overholdes og at eventuelle certificeringer er gyldige.

Det andet skridt er en øget indsats for at finde alternative leverandører, så BPI i lignende tilfælde i fremtiden er mindre sårbar.

Sagen omkring de muligt inficerede råvarer fra BASF tog sin begyndelse i starten af oktober og ramte især produkter med indhold af komfortskum til især møbelindustrien.

Såvel BPI's fabrik i Danmark og i Polen blev for en periode stoppet, mens undersøgelserne stod på.

Produktionen i begge fabrikker er genoptaget på fuldt niveau.

Læs mere om: BPI
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11