Er I klar til at udleje i stedet for at sælge?
Af David Wedege
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply.
Ikea overvejer det. At begynde at udleje møbler til privatforbrugere.
De har allerede leaset ud til virksomheder. Og i det gule-blå varehus går ting ofte stærkt. Da Ikea "overvejede" tredjepartssalg, gik der ganske kort tid, før Kallax-reolen og andre hits var til salg på Amazon.com.
Så hvornår kan man leje et Ikea-møbel?
Hvornår ser vi de store aktører på kontormarkedet gå over til leje og leasing?
Og hvad med hele den almindelige danske møbelbranche?
Leje og leasing er en accelererende makrotrend, der allerede har ramt andre brancher.
Man behøver ikke engang at sige: Biler.
I møbelbranchen giver det mening for kundesiden. Både for professionelle og private. Spørgsmålet er nærmest kun, om branchen vil gå med eller hænge fast i sin komfortzone.
Som 3R Kontor fortæller til Wood Supply, er mange virksomheders statusser midlertidige. Stole og borde flytter sig konstant.
Hvis et opstartsfirma ikke lukker igen, så flytter det, fordi firmaet bliver større, eller det bliver opkøbt og fusionerer.
Også mange slutforbrugere er i en midlertidig livsfase. Den unge studerende, der er enlig, fattig og flyttet til en storby, lever sådan midlertidigt.
For både virksomheder og privatforbrugere bliver møbler nemt til besvær. Især når ens status i tilværelsen ændrer sig.
Hver gang en status ændrer sig, ændres møbelbehovet. Og så er møbler svære at købe, svære at transportere, svære at håndtere og svære at komme af med uden også at tabe penge.
Tag bare vuggen og barnesengen. De er midlertidige i mange familier.
Der har for længst dannet sig en kø af mobile og midlertidige behov, som møbelbranchen ikke rigtigt imødekommer endnu. Men nu kan man høre det ulme omkring i branchen.
En omstilling fra salg til udleje og leasing vil øge fokus på langtidsholdbare og tidløse møbler af en vis kvalitet, som kan udlejes igen og igen. Også om mange år.
Sådan en omstilling er næppe ugunstig for måden, man producerer møbler på i Danmark. Ikke hvis kvalitet bliver det største konkurrenceparameter for det, som selv de købesvageste slutforbrugere anskaffer.
Der er naturligvis udfordringer, og møbelproducenter vil helst sælge deres møbler kontant og skippe afsted. Det samme vil forhandlerne. At fastholde et traditionelt afsætningsmønster, er at blive i konfortzonen.
Finansielle partnere kommer til at spille større roller i branchen, end vi allerede ser.
Men mulighederne er værd at opdage for alle led i kæden. Især i en gennemsigtig prisfremtid, hvor presset ikke ligefrem vil lette på nogens avancer.
Derfor skal nye muligheder opdages. Måske i nye måder at tænke service, valgfrihed og mobilitet.
Kunderne vil ikke bare have møbler. De vil betale for frihed. Frihed fra det, der er svært for en møbelforbruger.
Giv dem det.
Artiklen er en del af temaet Kommentar.