23948sdkhjf

Silvan vender tilbage til Frederikshavn

Åbner ny forretning i vestbyen til december.

I løbet af december genåbner Silvan i Frederikshavn.

Det nye Silvan-byggemarked får til huse på Knivholtvej, som nabo både til Sanistål og den nyåbnede Ide Møbler.

- Det er en helt ideel placering for os, siger adm. direktør i Silvan, Freddy Lauridsen.

- Vi får godt 1400 kvadratmeter butiksareal og samtidig en stor blomstergård foran butikken og en betydelig trægård på siden. Så det kunne ikke være bedre, siger en tilfreds direktør.

Åbner til december

Man er allerede gået i gang med ombygningen, men inden alle ender er nået sammen og det nye butiksinventar er stillet op, vil der gå op mod et par måneder.

- Vi kan endnu ikke sætte et endeligt åbningstidspunkt, men vi forventer, at det bliver i løbet af december siger Freddy Lauridsen.

Placeringen på Knivholtvej gør det muligt at anlægge en vej rundt om hele bygningen, så man nemt og elegant kan tilgå trægård og vareudlevering i forhold til større emner.

For at kunne lægge kraftfuldt fra land skal den nye Silvan befolkes med dygtige medarbejdere og her er man nu gået i gang med at hente ansøgere ind.

Hurtigt comeback

Allerede i forbindelse med lukningen af Silvan i maj sagde Freddy Lauridsen, at Silvan ville se på muligheden for alternative placeringer fremadrettet.

Og det er den melding, der nu konkretiseres, så Silvan melder sig tilbage i Frederikshavn igen efter fem måneders fravær.

Siden er ejerkredsen bag Silvan ændret.

I juli blev de 42 byggemarkeder over hele landet overtaget af tyske Aurelius Group.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078