F. Junckers Industrier afholder ordinær generalforsamling den 30.3.2004, jf. den offentliggjorte indkaldelse. Under forudsætning af at bestyrelsens forslag til dagsordenens punkt 2 om bl.a. nedskrivning af selskabets aktiekapital til 0 kr. vedtages, forventes det, at F. Junckers Industrier vil blive slettet fra noteringen på Københavns Fondsbørs med virkning fra den 31.3.2004. Sidste noteringsdag forventes på denne baggrund at være den 30.3.2004, fremgår det af ondsbørsmeddelelsen. Børsen oplyser tirsdag, at der i den igangværende rekonstruktionsplan for trægulvproducenten Junckers lægges op til, at de nuværende aktionærer får en enkelt plads i bestyrelsen. Det vil ske, hvis investeringsselskabet Axcel får grønt til sin plan på generalforsamlingen 30. marts. Ifølge detaljerne i planen tilbydes de nuværende aktionærer at tegne op til 25 pct. af i alt 100 mio. kr. frisk aktiekapital.