23948sdkhjf

Se tallene: Dinesen går tilbage med millioner - men der er mening i det

Den traditionsrige plankeproducent har tralvt på flere fronter.

For 2 år siden kunne Dinesen Floors med deres traditionsrige gulve af douglasplanker fejre et jubelregnskab med næsten 23 millioner på bundlinjen. Efter skattefars besøg.

Så flot ser bundlinjen langt fra ud i et regnskab, som den sønderjyske plankeproducent netop har offentliggjort. For andet år i træk er der nedgang. Denne gang fra cirka 17 til 14 mio. kr. netto.

Det er dog langt fra en virksomhed, der ligger på lad side, udtrykker selskabet bag, Jels Savværk Holding, i en ledelsesberetning.

Regnskabet dækker over en betydelig investering i en ny egefabrik og 6 nye tørrestuer i den sønderjyske by Jels, og opkøbet af nordsjællandske JT Gulvservice, som har tilført koncernen en servicegren.

- Indkøbet af egetræ fra Tyskland og Frankrig er ændret radikalt, hvilket har medført en på kortere sigt væsentlig forøgelse af varelageret. Alle ændringer er led i vores væsktstrategi, og på den baggrund anses årets resultat for at være tilfredsstillende, skriver ledelsen i årsrapporten.

Regnskabet viser også, at de materiale anlægsaktiver er øget fra 77 til 110 millioner siden forrige regnskabsaflæggelse.

Wood Supply ville gerne have talt med adm. direktør Thomas Dinesen, men det var ikke muligt før tirsdagens deadline.

Jels Savværk Holding ApS (koncernregnskab)
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttoresultat 81 77
Resultat af primær drift 18,2 22,2
Resultat før skat 17,7 21,3
Årets resultat 13,7 16,6
Balancesum 224 190
Egenkapital 109 100
Antal ansatte 99 96
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111