23948sdkhjf

Stor messe-succes for Engelbrechts i Tyskland

Den netop afholdte Orgatec 2010 i Köln blev én af året bedste marketinginvesteringer, fortæller adm. direktør Peter Mahler Sørensen fra møbelproducenten Engelbrechts A/S.
I dagene 26.-30. oktober løb årets Orgatec-messe af stablen i Köln, og med omkring 61.000 besøgende nåede 2010-udgaven af den internationale møbelmesse stort set niveauet fra for to år siden.

Blandt de 608 udstillere var danske Engelbrechts, og de fire dage i Köln betegnes som en sand succes af adm. direktør Peter Mahler Sørensen.

Han glæder sig over, at både klassikere og nyheder fik en meget fin modtagelse fra de besøgende aktørerne på de internationale projektmarkeder:

- Og at vi så samtidig havde en del ordrer med hjem og fik identificeret en del nye forhandlere og meget interessante projekt-emner gør, at jeg vurderer deltagelsen på Orgatec-messen som én af vores bedste marketinginvesteringer i år. Men vigtigst af alt var, at vi fik plejet og udviklet vores relationer til arkitekter og eksisterende forhandlere, fortæller direktøren.

Engelbrechts havde valgt at bruge sin 140 m² store stand til at fremvise sin nye ”Chairik”-stol i kunststof samt prototyper på en kommende stol- og bordserie, som ventes lanceret i maj måned 2011.

Serien er designet af Anders Hermansen, som bl.a. er kendt for B&O-produkterne ”Beosound5” og ”Earphones”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.454