23948sdkhjf

"Bestyrelser må tage ansvar for digitalisering i små virksomheder"

Det er en væsentlig opgave for bestyrelserne i de mindre virksomheder at få sat digitalisering på dagsordenen. For hvis ikke virksomhederne er digitaliseret mister de værdi og bliver i sidste instans sværere at generationsskifte.

Det mener virksomhedsrådgiver Carsten Birk Nielsen, der siden 1990 har medvirket ved næsten 700 virksomhedsoverdragelser.

- Prøv at tænke blot 10 år tilbage i tiden og overvej, hvad der er sket på digitaliseringsområdet. Der er virkelig sket meget lige fra en total ændring af kommunikationen, markedsføringsindsatserne, Big Data, nye IT-systemer, datasikkerhed, hackerangreb, e-handel med mere, siger Carsten Birk Nielsen.

Han peger på, at vi i 1997 begyndte at skrive e-mails, at e-handel begyndte i 2001, at Facebook kom i 2004, YouTube i 2005 og Twitter i 2006.  I dag handler 3,5 millioner danskere på nettet, og hver fjerde virksomhed har salg online.

Digitaliseringen har derfor en afgørende betydning for virksomhedernes overlevelse og vækst. Nye forretningsmodeller dukker op fra ukendte vinkler fra den ene dag til den anden og ændrer markedspladsen. Der bydes både på udfordringer og farer på digitaliseringsområdet,  og her er det vigtigt at virksomhedens ledelse kan vurdere og manøvrere.

For at få de mindre virksomheder sporet ind på digitaliseringen er det nødvendigt, at få digitaliseringsprocessen i virksomheden indarbejdet i den faste agenda på de virksomheder, hvor man har en bestyrelse.  Dem, der har et advisoryboard, bør også tage digitaliseringen op.

- Der må udarbejdes en digital strategi tilpasset virksomhedens forretningsplan svarende til virksomhedens prognoser. Dernæst må der opstilles handlingsplaner for realisering af processen frem til succes. Det er bestyrelsens ansvar, at den digitale strategi udformes og realiseres på samme måde som der i en virksomhed med en bestyrelse naturligt følges op på økonomiske mål.  Bestyrelsen må aktivt sikre digitaliseringen i de administrative processer, markedsføring og i det hele taget deltage i den digitale proces, tilføjer Carsten Birk Nielsen.

Kun hver femte har en digitaliseringsstrategi

Over halvdelen af de danske mindre virksomheder inden for industriområdet bruger ikke digitale løsninger ifølge Dansk Industri (DI).

51 procent af virksomhederne med færre end 50 medarbejdere svarer i undersøgelser, at de ikke bruger digitale teknologier. For virksomheder med over 100 medarbejdere er det kun 23 procent, som ikke bruger digitale teknologier.

Tallene stemmer overens med en analyse fra Dansk Industri (DI) fra tidligere i år, der viser, at det kun er godt hver frem mindre virksomhed, som har en vision for den digitale omstilling. Blandt virksomhederne med mere end 100 ansatte er andelen oppe på næsten 30 procent.

Carsten Birk Nielsen peger på, at de virksomheder, der ikke tager digitaliseringen alvorligt i sidste instans er svære at generationskifte eller sælge.lst

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109