23948sdkhjf

Ung møbelsucces på nettet åbner showroom på Fyn

Vækst har flere gange tvunget en ung fynsk ejerduo til at flytte deres webforretning.

Nu etablerer onlinemøbelbutikken Nimara sig i et nyt showroom på 700 kvadratmeter i Marslev lige uden for Odense.

- Vi oplevede, at flere og flere af vores kunder begyndte at efterspørge muligheden for at se møblerne i virkeligheden, og de kom gerne langvejs fra, så vi havde et stort behov for at få et stort showroom til at præsentere varerne professionelt, siger Rasmus Nielsen, den ene af de 2 Nielsen-brødre, der står bag Nimara.

Brødrene startede med onlinehandel i 2011 og startede Nimara i 2014.

Omsætningen er vokset til et tocifret millionbeløb, men det får ikke Nimara-brødrene til at slippe fodfæstet.

- Det med at være i rampelyset og komme med store tal om vækst og fremtidsudsigter er ikke lige os. Vi er opvokset i en familie hvor vi har lært at holde begge ben på jorden og det er et centralt element i hele vores forretning. Udviklingen er fornuftig og på den nye adresse i Marslev på Fyn er der nu plads til at imødekomme vores fremtidstidsplaner, siger den anden af brødrene - Mathias Nielsen.

Konceptet er ”moderne møbler af en høj kvalitet til en fornuftig pris”, som Rasmus Nielsen selv beskriver det.

- Vi bruger lang tid på at følge tidens trends og vi har fokus på personlig service. Derudover har vi direkte kontakt til flere af producenterne, så der er ingen fordyrende mellemled. Vi har tilsyneladende fundet det helt rigtige prispunkt for møbler på nettet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.453