Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) undrer sig ifølge Berlingske Tidende nu over, at de endnu ikke er blevet præsenteret for konkrete planer for redningen. LD sidder på 16 ½ procent af aktierne og er dermed en stor spiller blandt de, der skal godtage en aktienedskrivning til nul, som planen lægger op til.
- De har endnu ikke forelagt deres planer for os. Derfor har vi heller ikke sagt definitivt nej til at medvirke. Men en betingelse for, at vi blot vil kigge på det, er naturligvis, at vi skal have planerne forelagt, siger Flemming Skov Jensen fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond til Berlingske Tidende.
Ifølge Børsen er der også problemer med tillidsfolkene påJunckers, der ikke vil bakke planen fra Mogens de Linde og Lorenz Jørgensen op.