23948sdkhjf

Junckers Industrier synes reddet

[i]Junckers Industrier i Køge ser ud til at være reddet. Tre danske selskaber vil drive virksomheden videre, efter at kreditorerne har sløjfet gælden.[/i]
Investorkonsortiet består af tre danske selskaber: Sorana A/S, Sorø Stolefabrik A/S og Byggeselskabet Mogens de Linde. De indskyder tilsammen 75 mio. kr. som ny aktiekapital.

En betingelse for rekonstruktionen af Køgevirksomheden er dog, at den nuværende aktiekapital nedskrives til nul. Det betyder, at de nuværende Junckers-investorer har tabt deres investeringer.

Den Nordiske Investeringsbank, der væltede hele læsset for Køge-virksomheden, har accepteret at udskyde fristen for betaling af de 93,5 mio. kr. Første termin bliver efter alt at dømme midt i 2005.

Desuden er det et krav, at Køge-virksomheden opnår tilfredsstillende aftaler med sine forretningsforbindelser og øvrige kreditorer, men ikke mindst at konsortiets gennemgang af Junckers økonomi får et tilfredsstillende resultat. Således oplyser ritzau og Jyllandsposten sent onsdag redningsaktionen for Junckers.

Med en redning af Junckers Fabrikker synes danske skovejere at undgå omlægning fra løv- til nåleskove som denne.Ifølge Berlingske Tidende håber de dansske løvskovsejere på det bedste for Junckers Fabrikker. En konkurs for Junckers ville udløse noget nær et katastrofescenarie for skovdyrkere, som presses af faldende træpriser, dalende udenlandsk efterspørgsel og stigende import af træ fra udlandet.

Formanden for Dansk Skovforening, Lars Vilhjelm, kalder overfor Berlingske Tidende redningen af Junckers for en særdeles positiv nyhed.

- Hvis ikke det lykkes at fortsætte driften på Junckers, ville vi have mistet en så stor aftager af løvtræ, at det ville skabe meget store problemer for de danske skovejere. Junckers aftager en type træ, som vi ikke ville kunne afsætte til anden side. Hvis man overhovedet kunne afsætte træet til andre producenter, så ville transporten blive meget dyrere, siger Lars Wilhjelm, ejer af Orenæs skovdistrikt, til Berlingske Tidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071