23948sdkhjf

Overskud hos Bygma

[i]Danmarks tredjestørste trælast- og byggemarkedsgruppe Bygma kan i regnskabsåret 2002/03 fremvise et overskud og en stigende omsætning.[/i]
Omsætningen i Bygma A/S steg med lige godt 10 pct. til 2,78 mia. kr., mens overskuddet før skat faldt med knap 10 pct. til 97 mio. kr.
Årsagen til det faldende overskud er ifølge koncernledelsen først og fremmest, at markedet for byggematerialer er presset, og at konkurrencen er øget, hvilket har presset bruttoavancen. Medvirkende er dog også, at lønudgifterne er steget med 37,5 mio. kr. efter overtagelsen af tre byggematerialeforretninger i løbet af året, skriver JyllandsPosten.

Dertil kommer omkostninger til en væsentlig omstrukturering af koncernen.Den forringede indtjening var forventet, og giver ikke anledning til uro i koncernledelsen. Selv om ekspansion øger omkostningerne, og selv om markedet er presset, er Bygma fortsat interesseret i at opkøbe trælastforretninger og byggemarkeder.

- Vi er klar til at købe, hvis noget interessant viser sig. Men vi har ikke planer om at bygge nye forretninger selv. Det er markedet ikke til, siger adm. direktør Peter S. Madsen fra Bygma A/S til JyllandsPosten.

Koncernen venter en svagt stigende omsætning i indeværende år, og et resultat på niveau med det netop afleverede.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095