23948sdkhjf

Ikke megen optimisme for beskæftigelsen

[i]Dagbladet Børsen har foretaget en rundspørge om udsigterne for beskæftigelsen til Danmarks arbejdsmarkedsråd. Forventningerne er negative hos 11 ud af de 13 adspurgte.[/i]
Antallet af danske arbejdspladser daler fortsat, viser en rundringning, som dagbladet Børsen har foretaget til landets arbejdsmarkedsråd. 11 ud af 13 arbejdsmarkedsråd siger, at beskæftigelsen vil fortsætte den nedadgående trend de kommende måneder, mens to tror på stilstand.

Det er specielt produktionsvirksomhederne, der har det svært, mens serviceerhvervene holder sig flydende - i enkelte amter er jobsituationen ligefrem positiv. Steen Bocian, chef for dansk makroanalyse i Danske Bank, er enig i vurderingerne fra arbejdsmarkedsrådene.

- Udviklingen har været mere negativ på det seneste, end vi havde forventet, så vi tror også, at beskæftigelsen falder yderligere, siger Steen Bocian til Børsen.

I Vejle melder AF-kontorets Birgitte Olsen om dalende beskæftigelse, men dog med et lyspunkt.

- Vi er positive i forhold til fødevareindustrien, for vi har fået meldinger om, at nye virksomheder er på vej til at starte op i denne sektor, siger Birgitte Olsen ti Børsen.

Klaus Rasmussen, cheføkonom i Dansk Industri, bekræfter overfor Børsen, at farven på industriens humør lige nu er sort. Andet og tredje kvartal sidste år viste tilbagegang i produktionen, og mens det var drevet at en usikker global situation i starten, er det nu afløst at en styrtdykkende dollar, der på kort tid har gjort danske varer 30 pct. dyrere i USA.

- Det ser tidligst ud til at vende i andet halvår, og om det ventede opsving kommer der afhænger helt af, om vi får del i den internationale vækst med en stigende eksport. Her er dollarudviklingen fortsat meget vigtig, siger Klaus Rasmussen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062